Første tur i reb

my-story-2-ptr-henry-brown-630pm-evening-service-1-638At man har et standpunkt, til man får et nyt, har jeg endnu en gang måttet erfare. Jeg havde altid førhen vedholdt, at reb ikke sagde mig noget som helst.

Men så fik jeg min første tur i rebene, for det skader jo ikke at prøve noget nyt. Trods min skepsis.

Forarbejdet havde jeg klaret via nettet. Jeg havde skrevet med en rigger – egentlig ikke kun om reb, men om alle mulige ting. Derfor havde jeg på forhånd en god fornemmelse af hvem og hvad, han var, og jeg følte mig tryg, da jeg spurgte ham, om jeg måtte prøve at blive bundet af ham.

Rejsen gik mod Århus med sommefugle i maven. Turen føltes lang, og tankerne kredsede omkring hvordan det hele ville komme til at forløbe. Ville jeg mon panikke, når jeg blev helt fikseret? Ville det mon gøre ondt, og ville det i så fald være smerte, jeg ville kunne håndtere? Ville jeg mon blive hængt op, for det synes jeg ærligt talt var noget, der så ret vildt ud. Og ikke mindst: Ville jeg komme til at ligne en skinke, der hang til lufttørring?

Efter snak og kaffe gik turen mod Klub Nawa, hvor jeg endelige fik lokalerne at se, og rebene blev pakket ud. Jeg følte mig faktisk både genert og nervøs, men havde egentlig også allerede en klar fornemmelse af, at jeg ville få mig en god oplevelse.

Jeg husker egentlig ikke ret meget af, hvad der skete, men følelserne står tydeligt i min hukommelse. Min tredje tur i rebene var meget intens, hvor jeg underkastede mig fuldstændigt, og fik bind for øjnene. Jeg var i min helt egen verden uden nogen som helst bekymringer og forstyrrende tanker.

Jeg var tryg, og følte, at intet dårligt kunne ske mig. Jeg blev passet på, og kunne nyde bare at være til stede i nuet, mærke rebene om min krop, de blide puf fra riggeren, og fordybe mig i følelsen af at svæve rundt.

Han havde en hånd på min krop det meste af tiden, hvilket gjorde mig tryg. Jeg kunne mærke, at han var der, at jeg roligt kunne give slip. Jeg følte mig lykkelig og fri.

Da jeg vågnede op på måtterne, var de fleste af rebene bundet op, og jeg følte mig udmattet, glad og tryg. I bund og grund kunne han egentlig have gjort med mig, hvad han ville, for jeg var helt nøgen psykisk, fuldstændigt åben og sårbar.

Ordsproget lyder “højt at flyve, dybt at falde”. Jeg kom højt op at flyve, men blev grebet og bragt i sikkerhed af en omsorgsfuld og nærværende rigger.

Vi tillader os at holde personen, som har skrevet historien, anonym, men er glade for at have leveret en god oplevelse – Klub Nawa

________________________________________________________________________________________